11 x gange tak til alle: I har været med på holdet

Dagen derpå. Jo, det kan mærkes. Jeg sidder og slapper af i solen. I hvert fald et par timer endnu. Måske bliver det også til en middagslur. Jeg vågnede kl. 6.30, som jeg plejer. Og et kort øjeblik tænkte jeg: Skal jeg? Kort efter sagde jeg til min chef-supporter: “Vi kan nå det endnu”. Men jeg blev hurtigt afbrudt. NEJ.

Og det er nok også meget godt. For jeg satte punktum i går. Og det er jeg glad for. Jeg fik den verdensrekord, som jeg gik efter i 2. omgang. Men det blev jo ikke til 30. Men det kunne være blevet til 20. Måske?

Det blev jeg mindet om det meste af dagen i går. Fra feltet lød det: “Dobbelt DECA (20), Thea. You are the only woman, who can”. Men som jeg svarede dem. 11 ironman er verdensrekord for KVINDER. Nu er min næste mission at blive cheerleader.

Det var en sjov sidste dag. Og jeg fik mange anerkendende ord med på vejen af de andre atleter. De har været en fantastisk støtte for mig. Tak til alle dem.

Det var også en splittet sidste dag. Skulle jeg stoppe? Eller skulle jeg tage et par stykker mere. Det var en svær beslutning. Og så alligevel ikke. Jeg kunne jo alligevel ikke nå de 30 😉

Nu har det handlet nok om mig, og mig og mig. For det er en holdsport.

Derfor tak til alle på teamet. Og det er jer alle. Hver og en.

Jeg er oprigtigt talt rørt. Jeg sidder i dag og nærlæser alle jeres kommentarer og beskeder. Det er virkelig fantastisk. Mange dage har jeg også fået jeres ord som godnatlæsning og pauselæsning i skiftezonerne. Det har gjort forskel og givet ekstra energi, når det var allerhårdest.

Ja, det bliver lidt af en takketale. Men der er også meget at takke for:

For fantastisk support under løbet fra hele min familie – en særlig tak til min chefsupporter: Jens.

For min fantastiske cykel, som holdt hele løbet – sponsoretet af DDTri – tusind tak Hans Jørgen.

For fantastisk inspiration til at deltage i dette løb: Kim Greisen. Uden dig havde jeg aldrig valgt at stille op. Du holdt mig kørende i løbet.  Jeg ville have ønsket, vi kunne have gjort det sammen.

For at have nogle fantastiske adventure-drenge i baghovedet. Når det holdt hårdt med at cykle, tænkte jeg på, hvordan I ville have trukket mig.

For at kende så mange fantastiske mennesker. Fra nær og fjern. Og fra nutiden og fortiden.  I er uundværlige.

For at have fået så mange fantastiske råd gennem tiden af adventure-racere, triatleter m.fl, som jeg kunne trække på i løbet.

Til alle skal lyde et 11 X TAK.

Jeg glæder mig til at møde jer alle igen.

Nyd dagen. Nu kan mine fingre ikke holde til at skrive mere.

Opdateret af Thea Storm Henriksen

Reklamer

8 responses to “11 x gange tak til alle: I har været med på holdet”

  1. Ann-Christina says :

    Selv tak, kære Thea:-)

  2. Thomas Bo Nielsen says :

    Hej Thea.

    Der skal også lyde et kæmpe tillykke fra mig.
    Det har været en sand fornøjelse at følge dig undervejs i løbet, og jeg har ikke andet end dyb dyb respekt for det du har gjort.

  3. Sofie Hartmann says :

    Sådan Thea! Du er super sej.

    Har som så mange andre fulgt dig over hele løbet og været inde og se og nærlæse alle opdateringerne der er blevet skrevet. Har virkelig meget respekt for dig at du kaster dig ud i sådan nogle ekstreme udfordringer 🙂

    STORT TILLYKKE MED VERDENSREKORDEN FOR KVINDER!

    Hilsen Sofie

  4. Louise Krogh says :

    Kæmpe kæmpe tillykke. Det er simpelthen det mest absurde, du har præsteret! Sej med sej på er ikke ordet. Der findes slet ikke ord!

    Hilsen Louise

  5. Alice says :

    Du er en sand verdensrekord holder. Du er for cool

  6. Jesper Emil Jakobsgaard says :

    Umenneskeligt flot gjort, Thea! Skulle hilse fra ASICS-kontoret og ønske dig tillykke med bedriften. God restitution!

  7. Simon Mariager says :

    Tillykke, men det er mig der takker for at jeg maatte komme med paa rejsen.

  8. Maj-Britt Bøgeholm says :

    Hej Thea, du er en vaskeægte superwoman!! Så flot – tillykke med verdensrekorden 🙂
    Hilsen Maj-Britt (Kastrup Kajak Klub)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: